Den styrkede pædagogiske læreplan danner rammen om det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud.
I Holbæk Kommune er den pædagogiske læreplan udarbejdet i hvert af de fire områder. De findes på områdernes hjemmesider.
Hvert andet år skal der udarbejdes en skriftlig evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal offentliggøres på hjemmesiden.
Denne skriftlige evaluering fører ofte til justeringer i den styrkede pædagogiske læreplan, så vidt evalueringen af det pædagogiske arbejde peger på behov for ændringer/uddybninger/præciseringer/ændret praksis/bedre eksempler.
Den styrkede pædagogiske læreplan består af:
Det fælles pædagogiske grundlag, der består af 9 elementer.
De seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer. De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling.
12 brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. De to pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. De pædagogiske mål fremgår nedenfor. Der er således tale om mål for hvad læringsmiljøerne skal give alle børn mulighed for.
Inddragelse af lokalsamfundets læringsmiljøer.
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.
Det er lederens ansvar at sikre, at forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.
Med den styrkede pædagogiske læreplan følger kravet om at etablere en styrket evalueringskultur. Kravene er beskrevet i dagtilbudslovens § 8 og 9, hvoraf det også er præciseret, at det er lederen, der er ansvarlig for at evalueringskulturen udvikles.
En evalueringskultur indebærer altid både systematik og indsamling af pædagogisk dokumentation. Lederen af dagtilbuddet er således også ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation med fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Det er vigtigt at nævne, at det ikke er hensigten, at det enkelte barn skal evalueres. Fokus skal være på hvorvidt det pædagogiske læringsmiljø fører til trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børnene. Hvis det ikke er tilfældet, så skal læringsmiljøerne justeres/udvikles.
Når der arbejdes med systematiske evalueringsforløb, skal det pædagogiske personale løbende have mulighed for at forholde sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derved er formålet med evaluering at forbedre kvaliteten i læringsmiljøerne og altid med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.
Personalet vil gennem systematiske undersøgelser af praksis således udvikle en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til pædagogisk planlægning, pædagogisk praksis, tilrettelæggelse af læringsmiljøer og evaluering.
Børns perspektiver bør som udgangspunkt altid inddrages som pædagogisk dokumentation i ethvert evalueringsforløb. I kan finde inspiration til dette arbejde her: Evalueringskompetence med fokus på børneperspektiver .
Temaer til evaluering kan med fordel udspringe fra:
Arbejdet med den aktuelle børnegruppe og børnegruppens interesser
Temaer fra den styrkede pædagogiske læreplan, fx leg
Undringer der udspringer af pædagogisk praksis
Udfordringer i relation til nuværende læringsmiljøer, overgange og rutiner