Tidlig Literacy

Tidlig literacy er et begreb, der dækker over børns tilegnelse af tidlige læsekompetencer - dvs. brede kompetencer der ligger til grund for senere at blive en god læser og skriver. F.eks. er ordforråd, grammatik og lydlig opmærksomhed en forudsætning for at kunne afkode skriftens betydningssystem. Bogstaver indgår naturligvis også i tidlig literacy, men bag tilegnelsen af bogstaver og ord ligger evnen til at tilegne sig forskellige tegnsystemer.  Barnets tegneudvikling menes for eksempel at være vigtig for børns senere skriveudvikling. Når barnet tegner øver det sig i at udtrykke ting, tanker og forestillinger gennem billeder og symboler. Nogle forskere mener, at børn tegner sig ind i skriftsproget – og det kan man fx se i børns legeskrivning eller når de skriver “hemmelige” navne på ting.  Det er måske kun dem selv, der kan læse det – men deres legeskrift repræsenterer betydning. Legeskriften er tegn, og det er kommunikation med omverden.

Holbæk Kommunes strategi for sprog og literacy

Sprog og læseudvikling på tværs af dagtilbud og skole

Børn i Holbæk kommune skal støttes i at udvikle deres potentiale mest muligt,  at uddanne sig og have mod på livet. For at opnå dette, støtter fagprofessionelle op om børn og unges sprog- og læseudvikling i samarbejde og dialog med forældrene. Dette kan man læse mere om i vores strategi for sprog og læsning  i linket nedenfor.

Fælles fokus på literacy:

I strategien lægges der vægt på at dagtilbud og skoler har fælles fokus på børns sprog og literacy. Det betyder f.eks., at pædagogisk personale og lærere: 

• indretter lokaler æstetisk og inspirerende, og anvender mangfoldige materialer i læringsmiljøet, herunder børnenes/elevernes produkter 

• indretter det fysiske læringsmiljø så det stemmer overens med den læring, der skal finde sted 

• indretter sig med tilgængelige materialer i børnehøjde 

• understøtter læring og forskellige udtryksformer (teater, film, IT, maling mv.) 

• anvender forskellige bøger og (digitale) redskaber i forskellige genrer 

• anvender alfabet/tal/tabeller/symboler/piktogrammer/skriftsprog som en integreret del af indretningen - herunder også andre skriftsprog 

• lytter til og anerkender børnene/eleverne og udvikler positive relationer til den enkelte 

• vedvarende arbejder med børns/elevers mestringskompetence og feedback til alle 

• stiller åbne spørgsmål, understøtter og fastholder dialog. 

Literacy i børnehusenes og dagplejens hverdag

 I 0-6 års alderen kan det pædagogiske personale  støtte børnenes sprog og literacy igennem hverdagssituationer, der indeholder literacy,  som når man fx  læser bøger med børnene. Men det er også værd at have øje for literacy i mange andre situationer som lege, samtaler osv. Det kan du læse lidt om her:

Literacy-holdige situationer:

Børns leg, tegninger og perleplader med Pokeballs er et eksempel på tidlig literacy. En pokeball er ikke bare en figur. En pokeball indgår i et kompliceret tegnsystem af egenskaber, roller og fortællinger, som barnet både afkoder og selv skaber betydning i.  Det minder faktisk om læsekompetencer.  Pokeballs skaber også et fællesskab for de deltagende børn - de tilegner sig literacy-kompetencer sammen og skaber selv literacy-holdige situationer. De voksnes tilgang til både legeskrivning, pokeballs og mange andre tegnsystemer i barnets verden er vigtig. De voksne kan både understøtte, udvide og inspirere børnenes opdagelse af tegnsystemer og skriftsproget.

En meget klassisk og givende literacy-aktivitet kan være en trafikskilte-jagt i børnehaven.  Hvad betyder stop-skiltet? Hvad betyder hajtænderne? Hvorfor er der egentlig så mange skilte på vejene og hvad bruger vi dem til.  Skal vi lave skilte til legepladsen – fx et hjælpeskilt:  Gå her hen, hvis du har brug for andre børns hjælp. Sådan kan trafikskilte-temaet udvikle sig videre med børnene som medskabere. 

Trafikskilte-jagten er blot ét eksempel på at gå på opdagelse i sprog, tegn og betydning sammen med børnene, og det er ofte let at knytte tidlig literacy til de aktiviteter, der allerede er i gang, fx kan børnene være med til at skrive indbydelse til sommerfesten.

Samtaler i hverdagen:  

Det talte sprog og kendskab til mange ord er grundlaget for gode læsekompetencer, og derfor er samtaler i hverdagen også den måske vigtigste vej til læsning. I hverdagens samtale er det alfa og omega at lytte til og inddrage børnenes perspektiver - men også at understøtte børns forståelse og kendskab til ord med viden og et godt sprogligt input. Jo ældre børnene bliver, jo mere bør man udvide samtalerne med børnene fx ved at undre sig sammen, at udvide emnet osv. I samtaler om billedbøger får man ofte meget samtalestof forærende, og derfor er fordybede samtaler og temaer omkring billedbøger så vigtige.

Lyt til podcast om samtalens betydning for læsekompetencer:

Lena Basse om samtalens betydning (podbean.com)

Lydlig opmærksomhed:

En opmærksomhed på lyde er en del af grundlaget for den tidlige læseindlæring. Den begyndende lydlige opmærksomhed kan leges in - fx gennem rim og remser, at være nysgerrig på hvilke lyde forskellige ord starter med, hvordan lydene formes i munden, hvilke andre ord, der kunne starte med samme lyd mv.

Dialogisk Læsning og gode bogoplevelser: 

Dialogisk læsning er en måde at sikre, at børn bliver inviteret ind i gode læseoplevelser sammen med voksne. Allervigtigst i dialogisk læsning er, at vi deler bogoplevelsen og indbyder børnene i reelle dialoger om bogens sproglige og fortællemæssige univers. Det er i denne fælles opmærksomhed, at dialogen og literacy-kompetencerne udvikler sig. Det er mange måder at praktisere dialogisk læsning. Husk blot at ægte dialog inviterer til børnenes perspektiver frem for at stille læringsfokuserede spørgsmål til bogen. Se evt. videoklip om børns perspektiver på dialogisk læsning her:

Brug biblioteket. 

Biblioteket kunne kaldes Literacyens slot - eller Bøgernes slot. Tag børnene med på slottet og lad jer evt. inspirere af bibliotekernes side:  

sprogsporet.dk - Søg (bing.com)

Nogle børnehuse har låneordninger med biblioteket og får leveret nye lækre bøger til børnene.

Læseleg  - ideer til at inddrage billedbøger og leg i hverdagen

Læseleg: 

Holbæk Kommune deltager i 2021-23 med både en række børnehuse og en række dagplejere i forskningsprojektet Læseleg  for vuggestuer.  Læseleg lægger vægt på, at alle børn skal have gode og sjove læseoplevelser, som er knyttet til leg og kreative aktiviteter. I kan finde inspiration på Læselegs hjemmeside i linket nedenfor.

Leg en bog:  

Når pædagoger sætter rammen for at børn sammen med pædagogen kan lege en bog fx Ib siger godnat til en Gris (Peter Nordahl og Rasmus Breignhøj)  - så åbner man op for en kropslig og aktiv bogoplevelse, som styrker både sproglig udvikling, narrative kompetencer og børnenes deltagelsesmuligheder.  Det styrker også børnenes fællesskab, deres emotionelle udvikling og legekompetencer. 

Hvis leg en bog føres videre i fx tegneaktiviter eller at børnene selv skriver/tegner en bog (fx via appen : Book Creator som er meget let inddrage børn i), så vokser literacy-miljøet og literacy-kompetencerne med bogen som omdrejningspunkt.

Leg en bog har været præsenteret for sprognetværket i 2021, og I er velkomne til at kontakte Lena Basse (lenb@holb.dk), hvis I vil i gang med Leg en bog i jeres børnehus.

Artikler, tidsskrifter og metoder til sprog og literacy

Tidlige tegn på læsevanskeligheder - herunder ordblindhed

Man kan ikke tale om læsevanskeligheder heriblandt ordblindhed, før et barn er startet i skole og har haft mulighed for at lære at læse og stave. Netop fordi barnet skal have modtaget undervisning i bogstaver og dets lyde, samt hvordan disse kobles, når man læser og staver, kan man tidligst få testet sit barn for ordblindhed i slutningen af 3. kl., hvor Ordblindetesten er standardiseret til. 

Ordblindhed

Ordblindhed kaldes også dysleksi. Det er en indlæringsvanskelighed, der viser sig som langsom og usikker læsning og stavning på grund af problemer med at forbinde bogstaver og lyd. Ofte opstår der også problemer med at forstå teksters indhold og at formulere sig på skrift.

Læs mere på Kommunens hjemmeside:

Link: https://holbaek.dk/borger/boern-unge-og-uddannelse/dagtilbud-og-skoler/skole-og-sfo/ordblindhed/

Tidlige tegn - øget risiko for ordblindhed: 

Børn kan vise tidlige tegn på læsevanskeligheder, inden de starter i skole.  Det kan fx være, at barnet kender færre ord, udtrykker sig i kortere og mindre komplekse sætninger eller er mindre opmærksomt på sproglyde i forhold til andre børn på samme alder. 

Forældre, dagtilbud og skole kan være opmærksomme på tidlige tegn på læsevanskeligheder heriblandt ordblindhed langt tidligere end 3. kl. Hvis der er ordblindhed i familien, eller barnets sproglige udvikling ikke har været alderssvarende, er der en øget risiko for at barnet selv kan udvikle ordblindhed. Det er derfor vigtigt, at forældre fortæller skolen, når deres barn starter, hvis de selv har haft svært ved at lære at læse og stave i skolen. Her er det vigtigt at berolige forældre med, at selvom der er en arvelig komponent i ordblindhed, vil børn til ordblinde forældre ikke altid selv opleve ordblindeblindevanskeligheder, og selv hvis der er tegn på vanskeligheder, kan disse forebygges eller mindskes ved tidlig indsats. 

Indsatser og test: 

I dagtilbud kan man være opmærksom på at give et barn med sproglige udfordringer et rigt sprogmiljø, hvor barnet gennem samtale og leg kan udtrykke sig, udvikle sit ordforråd samt udvikle lydlig opmærksomhed. Læs mere under Forbyggende tiltag i dagtilbud - Råd og ideer.

Skolen vil følge alle børns læseudvikling og foretage en Sprogvurdering i starten af børnehaveklassen samt ved bekymring tage en Risikotest for ordblindhed senest i 1. kl. Hvis forældrene selv er ordblinde og/eller der er bekymring for deres barn læseudvikling, har forældrene er retskrav på at få deres barn testet med Risikotest for ordblindhed senest i slutningen af 1. kl. Hvis disse test peger på, at barnet er i risiko for at udvikle ordblindhed, vil skolen sammen med forældrene sætte ind med træning for at forebygge eller mindske vanskelighederne. 

Forebyggende tiltag i dagtilbud - Gode råd og ideer

En række hverdagsaktiviteter styrker børnenes tidlige literacy, og her er det vigtigt at være opmærksom på alle børns deltagelsesmuligheder, så alle børn har adgang til og støttes i at tilegne sig tidlige literacykompetencer. 

Nogle gange skal hverdagsaktiviteterne tilpasses børn med særlige behov. For eksempel ved vi, at børn med sproglige udfordringer kan have svært ved at deltage i læseaktiviteter. Der er ganske enkelt svært for barnets at finde betydning, hvis barnet fx ikke kan lydskelne forskellige ord, eller der er mange ord, barnet ikke forstår. Disse børn skal have tilpassede samtaler, tilpassede bogoplevelser osv.  Hvis barnet har uro i kroppen eller opmærksomhedsudfordringer - så skal der også justeres og støttes omkring barnets deltagelse og ro til fx at læse og måske lege en bog.

Eksempler på gode sprog- og skriftsprogssituationer, som kan tilrettelægges særligt for børn med sproglige udfordringer: 

• Gode læseoplevelser, hvor der er mulighed for at tale med barnet om indholdet undervejs

• Gode samtalemuligheder med mange tur-tagninger og vedvarende fælles tænkning

• At lege skole, hvor barnet fx har mulighed for at legeskrive med kridt på en tavle eller at sætte bogstaver op på en magnettavle 

• At lege butik, hvor barnet har mulighed for at bruge sit sprog i forhandlingssituationer såvel som at udvide sit ordforråd med relevante ord relateret til en butik

• At tegne og legeskrive som vejen ind i skriftsproget – fx ved at barnet legeskriver en indkøbsseddel, et julekort, eller hvad de har tegnet, og pædagogen voksenskriver nedenunder

• At få en begyndende lydlig opmærksomhed - fx ved at lege med rim og remser, at være nysgerrig på hvilke lyde forskellige ord starter med, hvordan lydene formes i munden, hvilke andre ord, der kunne starte med samme lyd mv.

• At få et begyndende funktionelt kendskab til bogstaver – fx ved at barnet, der snart skal i skole, bliver nysgerrig på bogstavers form samt evt. lærer at skrive sit eget navn

• At lege med multimodale programmer og apps som fx Skoletube, Book Creator og Explain Everything, hvor det er muligt at udtrykke sig gennem billeder, indtaling af lyd, tegning og skrivning

Rådgivning til forældre

Familier der har læsevanskeligheder eller ordblindhed inde på livet, kan være bekymrede for, om deres eget barn ligeledes vil få svært ved at læse og stave, når det skal i skole. Denne bekymring vil de måske allerede udtrykke, mens barnet går i dagtilbud. Man kan dog ikke tale om læsevanskeligheder heriblandt ordblindhed, før et barn er startet i skole og har haft mulighed for at lære at læse og stave. 

Viden om et stimulerende sprogmiljø samt højtlæsning:

Ved udtryk for bekymring, er det brugbart med viden om forebyggelse. For mere viden læs afsnittet Tidlige tegn på læsevanskeligheder/ordblindhed eller gå ind på hjemmesiden www.ordblindhed.dk, der både er rettet mod fagfolk, pårørende og ordblinde selv. 

Det er også meget relevant med viden om, hvad man som forældre selv kan gøre for at styrke sit barns færdigheder. Her kan forældrene opfordres til at:

• Tale med deres barn om hverdagsemner og sætte ord på, hvad de gør - fx når de køber ind, laver mand, transporterer sig rundt bl.a. på vej hjem fra dagtilbud

• Læse højt for deres barn og tale om indholdet. Link til videoer fra projekt READ: https://www.aarhus.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/tidlige-indsatser/read-sammen-om-laesning/

• Hvis forældre selv har vanskeligheder med at læse, kan de stadig understøtte deres børn på andre måder fx at høre lydbøger sammen og tale om det, de hører. 

Link til videoer fra Nota, hvor ordblinde forældre fortæller: https://nota.dk/viden/video-m%C3%B8d-ordblinde-for%C3%A6ldre-der-l%C3%A6ser-med-deres-b%C3%B8rn 

Det er vigtigt, at forældre kan skabe et sproglig stimulerende miljø i hjemmet - også når de selv har læsevanskeligheder. Der er udviklet en samlet videns- og inspirationspakke med redskaber og korte film, fagprofessionelle kan bruge i dialogen med forældrene om, hvordan de bedst understøtter deres barn. Dette inkluderer bl.a.:

• Snak med din baby 0-6 måneder

• Snak med dit barn 6 måneder til 2 år

• Snak med dit barn 2-6 år og Læs, lyt og skriv med dit barn 3-6 år

Link: https://www.emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/sproglig-forstaaelse/samarbejde-med-foraeldre-om-sproglig-udvikling